Jodle birges museum i himmerlands hjerte Rold gl. kro
Jodle Birge var en usædvanlig og folkekær kunsnter, der nåede rekordhøje salgstal med sin sang og musik.
Vejen til populariteten var ikke nem, den glade Jodler mødte i begyndelsen af sin karierre modvilje fra den etablerede underholdningsbranche, selv om han hurtigt blev populær i den brede befolkning.
Han kom så vidt at synge country på Wembley i London, Nashville og på Hawaii, men han befandt sig bedst på mindre spillesteder eller på handicapfestivals med sine trofaste fans.
Birge Lønquist blev født den 6. november 1945 som søn af Erna og Erik Lønquist i Sebbersund, hvor han voksede op sammen med sin søster Elin. Musikken fik han ind med modermælken, idet hans far og en god ven spillede harmonika på gader og stræder - for i fritiden, at strække økonomien.
I 1960 fik Birge en læreplads som tarmrenser på andelsslagterriet i Nibe. Han var dygtig til sit fag og arbejdede mange år inden for faget, indtil hans musikkarriere tog så meget af tiden, at han måtte sige farvel til kollegaerne på slagteriet.
Birge Lønquist blev gift med Inge Lise d. 23. April 1966, hvorefter de fyttede til Frederikshavn. Birge Lønquist havde fået job på slagteriet i Sæby.
I Sæby blev Birge medlem af en trio ved navn Carstens Trio, hvor de fil lov at øve på Kirkholt Kro mellem Frederikshavn og Brønderslev. Rygtet spredtes om den nye trio og de begyndt at spille for 7,00 kr. pr. solgt entrébillet. Repertoiret var udelukkende Dansktoppen med "Lille sommerfugl" som den mest populære. Men Birge havde hørt en plade med Frank Ifield , som jodlede og syntes det lød interresant. Så han begyndte at synge sange med jodlen ind imellem og bemærkede at bifaldet var ekstra stort når han havde sunget " Hun lærte mig at jodle ".
1970 flyttede den unge familie til København til et vellønnet job i Kødbyen, her fandt Birge sammen med en Sydsjællandsk musiker - Hagen Hagensen - hvor de for at få jobs stillede op til utallige amatørkonkurrencer, hvor de ofte vandt 2. pladsen og det var et velkomment supplement til husholdningen. Birge tog jodlen på repertoiret og det blev meget populært, så uden at vide det, tog Birge en gammel Københavnertradion op, som lå tilbage til 1800-tallet. Birge blev sanger i bandet Starlight, som han mødte ved en amatørkonkurrence. De havde en række arrangementer med fredag- og lørdagsballer, på kroer og forsamlingshuse overalt på Sjælland.
Nogle år senere flyttede familien til Hobro, hvor et job som tarmrensermester på slagteriet ventede.
Birge fik atter kontakt med Carstens trio, som hurtigt belv til en kvartet. Så gik det igen for sig med kroballer rundt på kroene, men også en del jobs ved private fester med en række lokale pianister, bl.a. Peter Buus. I den periode blev han kontaktet af Erik Nielsen fra Tewa Musik, Farsø vedrørende at indspille musikbånd. I 1971 indspillede Birge således med bassisten Steen Kjærsgaard og trommeslager Hans Maansen et bånd med 11 numre "Party på Fjordens perle". Båndene blev ret populære og gav mange jobs for Birge og hans orkester som i mellemtiden fik navnet Tewana. Herefter gik karrieren slag i slag eftersom Birge fik samarbejde med professionelle impersario og pladeproducenter.
Jodle Birges museum - åbningstider:
Dagligt fra 12 - 20 (vinter og efterår dog fra 17- 20)
Her kan De se mange af Birges guldplader og bånd, høre hans musik og se mange af hans private effekter samt musikinstrumenter.
Den 1. tirsdag i hver måned synger Bo Young sin fars sange
kl 15.30 dørene åbnes
kaffe & kringle
Bo Young underholder
1 varm ret
Bo Young underholder
Pris pr. pers 228,- kr.
Rold Gl. Kro, Hobrovej 11, Rold, 9510 Arden. tlf + 45 98561700. fax + 45 98562511
mail: info@roldkro.dk
